Om MS Invest

MS Invest bygger på et helt nyt princip for danske investeringsforeninger: Som investor betaler du først løbende provision til rådgivende pengeinstitut, når MS Invest tjener penge til dig. Så alle har en fælles interesse i et højt afkast.

MS Invest er en investeringsforening, der er ejet af medlemmerne.
Medlemmernes indskud investeres i værdipapirer i afdelingen Value Aktier, der er børsnoteret. Medlemmer, der lader deres andele i MS Invest navnenotere, får stemmeret og indflydelse i foreningen.

Foreningens mål er at pleje medlemmernes midler og give dem et så godt afkast som muligt inden for de fastsatte rammer og den aftalte risikoprofil.
Ved at investere i MS Invest Value Aktier opnår du stor risikospredning, idet opsparingen investeres i aktier over hele verden i forskellige brancher.
Du kan finde yderligere information i prospektet, som du kan få i alle Middelfart Sparekasses filialer samt udskrive her fra hjemmesiden - klik her.

MS Invest anbefaler, at du læser prospektet, inden du tegner investeringsbeviser.

Porteføljen er i de bedste hænder
Porteføljemanager Jørn Linde Andersen har en afkasthistorie, som har vakt opsigt i branchen. Fra 1999 til 2005 skaffede hans sikre hånd investorerne et akkumuleret afkast, der lå højere, end hvad verdensindekset kunne præstere i samme 7 års periode. Hans indstilling til sikkerhed ligger helt på linje med det, vi gerne vil tilbyde dig som investor. Læs mere om Jørn Linde Andersen - klik her

 

 
Teaser: Jørn Linde Andersen

Teaser - high Water Mark

Tilmeld nyhedsbrev

- Om nyhedsbrevet
- Ret / afmeld

Tilmeld
 
  © MS Invest 2008   |   Tlf.: 64 22 22 22   |   Om foreningen