| |
Klog af skade...
Lige som de fleste andre porteføljemanagere skulle Jørn dog igennem sin andel af økonomiske øretæver, før han for alvor begyndte at lære.
- Jeg var fascineret af Børsen og tanken om den hurtige gevinst. Når nogen pludselig solgte ud af en virksomhed i panik, og aktiekursen faldt, var jeg der omgående. Min snusfornuft sagde mig, at man som i alle andre af livets forhold skal købe ind, mens priserne falder og panikken raser
- men lidt for ofte erfarede jeg, at der var en grund til, at kursen var lav. Virksomheden havde ingen fremtid. Da det havde gjort ondt tilpas mange gange, måtte jeg stille mig selv spørgsmålet: Har disse tabsgivende opkøb nogle fælles karakteristika, jeg kan lære af?, forklarer han.
Virksomhederne havde ofte bragt sig selv i økonomisk uføre med for meget gæld. Gæld kan være ødelæggende for menneskers liv, og det er ikke anderledes for virksomheder.
- Vi ved det jo godt. Hvis vi gældsætter os for meget privat og mister vores job, er vi ikke længere herrer i eget hus. Det samme gælder virksomheder. Af den grund investerer jeg for eksempel ikke i luftfart. Luftfartsselskaberne køber fly for lånte penge, men i det øjeblik branchen bliver ramt af kundernes flyskræk, er der ingen købere til de fly, der ikke længere er passagerer til. Og derfor tynger gælden selskaberne til jorden, uddyber han.
|
|